Køkkener    |   Bad    |   Garderobe    |   Produkter    |   Service    |   Om os    |   
   Køkkenhjælp    |   Vedligeholdelse    |   Tegninger    |   
Service
       01 - Vedligehold granitbordplade
      
Tillykke med din nye granitbordplade .
Denne vejledning er en hjælp til at bibeholde din nye bordplade i pæn og god stand i mange år fremover.

Generelt

Granitbordplader er et naturprodukt. Din granitbordplade er lavet specielt efter dine ønsker og opgivne mål. Den farvekombination din bordplade har i overfladen er unik for netop din bordplade. Der vil derfor kunne forekomme mindre forskelle i din bordplade i forhold til den vejledende farveprøve, du har set i vort brochuremateriale eller hos vores forhandler. Dette er ikke en fejl - men kun en charme ved produktet.
I mange stentyper kan der forekomme små fordybninger og huller i overfladen. Disse kan ikke udspartles, og visse stentyper er dannet således, at den polerede overflade fremstår med mindre felter eller årer, der ikke kan blankpoleres.
Granit er opbygget af mineraler og indeholder kvarts, feldspat og glimmer. Sammensætningen af disse mineraler gør, at granit er meget slidstærkt, og samtidig er det den nemmeste natursten at vedligeholde.

Vedligehold

Grundbehandling: Ligesom træ er granit porøst i overfladen. For at beskytte granitten mod nedtrængning af forskellige former for fedt, er det derfor vigtigt at tilføre granitten fedtstof, som f.eks. vand tilsat natursæbespåner eller kokossæbe.
Anvend evt. vores specielle voks, som primært består af kokosolie.
Specielt ved matslebne plader anbefaler vi at anvende en voks, eller mætte overfladen med natursæbespåner.
Gulve med granitfliser vaskes, efter nedlægning, af med vand tilsat natursæbespåner eller kokossæbe. Ellers foregår den daglige rengøring efter samme metode som ved rengøring af almindelige klinkegulve. Vi har også specielle produkter til gulve og bordplader, som kan købes ved nærmeste forhandler.
Daglig vedligeholdelse: En granitbordplade vedligeholdes ved aftørring med vand tilsat natursæbespåner eller kokossæbe.
Stenplader er gode bageborde. Da pladerne altid er kolde, hænger dejen ikke i - og pladen får tilført naturligt fedtstof, hvilket den har godt af. Fedtstoffer som kan aflejres i overfladen forsvinder af sig selv. Forsøg på at fjerne plettet med vand gør kun at processen forlænges. Så fortvivl ikke, hvis der skulle komme fedtpletter. De forsvinder normalt af sig selv.
Granit kan rengøres med syreholdige rengøringsmidler og eventuelle "kalkrester" kan fjernes med kalkfjerner eller lignende.
Vær opmærksom på: Granit kan tåle varmepåvirkningen fra f.eks. pander og plader i kortere tid. Lad dog aldrig brandvarme gryder, plader mm. stå til afkøling på bordpladerne. Læg i så fald altid et redskab (kniv, grydeske, bordskåner eller lign.) under kanten af gryden/pladen. Uden denne foranstaltning kan bordpladen i værste fald revne.
Rengøringsmidler som afkalkningsmidler, klorin, sprit m.m. skal altid fjernes omgående fra bordpladen med en opvredet klud. De må aldrig ligge i længere tid på bordpladen, da det kan skade overfladen.
Marmor: Da marmor er kalksten, må der ikke i forbindelse med rengøring anvende sure/syre rengøringsmidler.

Skifer

Anvendt som bordplader, gulvbelægning m.m. skal skifer behandles som øvrige naturstenmaterialer. Skifer skal have tilsat fedtstof i form af vand, tilsat natursæbespåner eller kokossæbe, for at give stenen farve, men dette er samtidig medvirkende til, at stenen er lettere at vedligeholde.

Følgende forhold berettiger ikke reklamation:
Uniforme typer
Pletter i størrelse op til ca. 15 cm2, afhængigt af kontrasten imellem pletternes eller årenes farve og pladens bundfarve.
Årede og flammede typer
synlige farve- og strukturvariationer, selv inden for den enkelte plade samt krakeleringer (sådanne variationer og svindrevner forekommer nemlig i sådanne materialer).
Naturfænomener, behandler fagmæssigt korrekt, berettiger heller ikke reklamation.

Garanti

Denne bordplade er fremstillet efter dine ønsker og opgivne mål.
Under fremstillingen er bordpladen underkastet kvalitetskontrol, der sikre, at vores kvalitetsmål overholdes. Skader/skrammer der iagttages efter monteringen, henføres til montageskader, der ikke er dækket af vores produktgaranti. Garantien, der er 24 måneder fra leveringsdata, omfatter alle ting, der kan relateres til produktionen af bordpladen.
Garantien for underlimede vaske er 5 år.

  Tilbage