| |
Der stilles store krav til materialerne i køkkenet. De skal kunne tåle slid, varme, spild af olie, kaffe og meget andet. Af hensyn til hygiejnen i forbindelse med madlavningen skal materialerne også være nemme at gøre rene. Og så skal de selvfølgelig holde sig pæne i mange år!
Generelt ser det ud til, at de materialer, der bruges i køkkener i dag, er egnede til formålet. Men indenfor hver enkelt materialetype kan der naturligvis være store kvalitetsforskelle, som bevirker, at nogle køkkener vil holde bedre end andre i det lange løb. Desværre findes der ikke nogen sammenlignende test af de enkelte køkkeners kvalitet.
På de følgende sider er der en kort beskrivelse af de almindeligste materialer og overflader, der anvendes i køkkener.
SPÅNPLADE
Plade af træspåner og lim, der presses sammen under opvarmning. Spånpladen har en tæt struktur på begge ydersider og en grovere struktur i midten. Anvendes såvel til låger som til skabe (korpus), hylder og skuffebunde. Desuden som underlag for bordplader af plastlaminat og rustfrit stål.
Limen i spånplader og MDF-plader kan afgive formaldehyd, men der er fastsat grænser for, hvor meget der må afgives 3). Træpladekontrollen kontrollerer, at grænserne bliver overholdt.
3) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 289 af 22. juni 1983.
MDF-PLADE
Som spånplade, men MDF-pladen har en ensartet tæt struktur i hele pladens tykkelse. Den er derfor lettere at bearbejde end spånpladen, og anvendes fx til låger med profileringer. (MDF = medium density fiberboard).
TRÆFIBERPLADE
Plade af træfibre, der presses sammen under opvarmning (fx masonit). Fibrene holdes sammen af træets naturlige limstoffer. Anvendes fx til bagklædninger i skabe, og til skuffebunde og hylder.
PLASTLAMINAT
Plade af mange lag papir samt fenollim, der presses sammen under tryk og opvarmning.
Højtrykslaminat er hårdt, robust og slidstærkt og har god varmebestandighed. Anvendes især som belægning på bordplader.
Lavtrykslaminat er mere smidigt, men mindre robust og med mindre varmebestandighed end højtrykslaminat. Anvendes fortrinsvis som overflade på låger.
FOLIE, MELAMINFOLIE
Folie af papir, der er imprægneret med melaminplast. Kaldes også "dekorpapir". Anvendes som overflade på låger, hylder, skabssider m.m. Folien er knap så robust som plastlaminat.
Melaminfolie kan være farvet og præget som træ, og kan være vanskelig at skelne fra ægte træ.
MALING
Anvendes især som overfladebehandling på låger. Der bruges forskellige typer af maling/ farvet lak - ofte syrehærdende lak, men også vandbaserede typer som fx acryllak.
De malinger/lakker, der anvendes i dag, er normalt rimeligt gode og egnede til de påvirkninger, der forekommer i et køkken.
GLAS
Anvendes til låger, fx i vitrineskabe, og til hylder. Glasset bør være hærdet eller lamineret (to lag glas med et lag plastfolie imellem). Almindeligt glas splintrer i skarpe skår, hvis det bliver slået i stykker, mens hærdet glas knuses i små ufarlige stumper, og lamineret glas bliver "hængende" i plastfolien.
TRÆ, FINÉR
Finér limet på spånplade eller MDF-plade. Anvendes hovedsagelig til låger.
Finéren er som regel kun ca. 0,6 mm tyk, og skal være lakeret for at kunne holde til slid, rengøring osv. Overfladen skal være effektivt dækket af lakken, ellers vil fedtstof og vand trænge ind i træet og misfarve det.
Træet kan være bejdset eller pigmenteret (farvet) i forbindelse med lakeringen. Udtryk som "mahognibejdset", "kirsebærbejdset" eller lignende dækker over billigere træsorter, der er farvet så det ligner mahogni osv.
TRÆ, MASSIVT
Anvendes fortrinsvis til bordplader, men også til låger. Køkkener med massive trælåger er som regel noget dyrere end finérede køkkener. Løvtræ som eg, bøg, ask, mahogni osv. er hårdt, mens fyrretræ er en forholdsvis blød træsort, der nemmere får mærker og ridser.
Låger af massivt træ er oftest lakerede. Massive træbordplader fås oliebehandlede, ludbehandlede eller lakerede.
Oliebehandlet træ kræver speciel rengøring (sæbespåner), og skal engang imellem behandles med olie.
Ludbehandlet/sæbeludbehandlet træ skal også holdes rent med sæbespåner. Bordet kan være sart i begyndelsen, men bliver nemmere at holde rent efterhånden, som det bliver mættet med sæbe.
På oliebehandlede og ludbehandlede bordplader kan pletter og småskader slibes væk, hvorefter der efterbehandles med olie/sæbe.
Lakeret træ skal behandles med omhu. Hvis der kommer skader i lakken (fx et snit med en kniv), trænger fedtstof m.m. ned i træet og misfarver det. Det vil være nødvendigt at slibe hele bordet af og lakere igen.
RUSTFRIT STÅL
Anvendes til køkkenvaske, bordplader, låger og meget andet. Rustfrit stål er robust, slidstærkt og varmebestandigt. Er velegnet som bordplade ved opvaskepladsen, hvor bord
og vask fremstilles ud i ét, så man undgår sammenføjninger. Rustfrit stål får en del småridser i brug, men dette betyder intet for brugsegenskaberne.
CORIAN®
Formstøbt plade af akryl og mineraler. Anvendes til bordplader. Materialet er robust og
slidstærkt og har god varmebestandighed. Ridser og andre småskader kan fjernes med slibning og efterfølgende polering (udføres af en fagmand).
NATURSTEN
(granit, skifer, marmor)
Anvendes som bordplader. Natursten er robust og varmefast, men hårdt at arbejde på.
Er velegnet som varmefast frastillingsplads ved komfur og ovn.
Natursten fås med forskellige overflader - fra ru til helt glatpoleret. Jo mere glat pladen er, jo nemmere vil den være at holde ren. Marmor og skifer kan få pletter og skjolder af syrer (eddike, citronsaft og lignende).
TERRAZZO
Formstøbt plade af cement og marmorskærver. Anvendes til bordplader.
Terrazzo er robust og varmefast, men hårdt at arbejde på. Holdes rent med sæbespåner. Syrer (eddike, citronsaft og lignende) kan ødelægge overfladen.
SILGRANIT®, FRAGRANIT®
Formstøbt materiale af akryl og knust granit. Anvendes til køkkenvaske.
Materialet er robust og slidstærkt og har god varmebestandighed. Eventuelle ridser eller andre småskader vil næppe være synlige, da materialet er ens hele vejen igennem. |
 
|
